Eliksirer i spil

Indholdet i alle eliksirer er vand. Når man laver en eliksir i alkymi(lokalet), rollespiller man at man laver en drik, og der vil også være ingredienser i spil der skal bruges. Når man hælder sin færdige eliksir op i den tiltænkte beholder, hælder man rent vand i og rydder op efterfølgende.

Dette er en liste over de mest gængse eliksirer der kan tænkes at findes i spil. Listen er delt op i de eliksirer der undervises i, og de der er hemmelige og/eller ulovlige

Eftersom aeoner har et særligt bånd til naturen, har de en dybere forståelse for sammenhænge og kan derfor opfinde eliksirer ved henvendelse på kontoret.

  • Modgift – (5 cl ren sprit, 1 finthakket svamp)

Denne drik kurerer effekten af en anden drik, også selvom varigheden er permanent. Den fjerner effekten af den sidste indtaget drik. Det frarådes at indtage denne drik på daglig basis.
Varighed: permanent

  • Helbredende drik – (2 ml helligt vand, 5 cl birkesaft)

Denne drik fjerner de værste smerter og mest alvorlige symptomer på en skade eller sygdom. (Den fjerner dog ikke blå mærker eller helbreder brækkede knogler. Rigtig healing tager tid!)
Varighed: Permanent

  • Tavshedens gave – (5 dråber essens af dårlig ånde, 1 knivspids fin peanutbutter, 4 cl demineraliseret vand)

Denne drik gør at indtageren bliver stum. De kan ikke tale eller lave lyde.  
Varighed: 5 minutter.

  • Spejlets latter – (En flig fra et knust spejl (pulveriseret), 1 cl helligt vand, 4 cl udtræk af lavendelte)

Denne drik gør at indtageren øjeblikkeligt ser det sjove i alting og ikke kan lade være med at grine/fnise.
Varighed: 5 min.

  • Venlighedens bånd – (4 dråber blod fra personen indtageren skal kunne lide, 3 cl koncentreret rosenvand, 2 cl kaffe)

Denne drik gør at indtageren øjeblikkeligt begynder at blive mere venligsindet overfor den person hvis blod der er i drikken. (Man kan kun være påvirket af en af denne type drikke af gangen. Og kun en person kan hælde blod i.)
Varighed: 30 minutter.

  • Klarsynets gave –(1 katteøje, 5 cl kamilleekstrakt)

Denne drik gør at du kan se folk der ellers er usynlige, samt vandrende sjæle.
Varighed: 15 min.

  • Papegøjesnak – (3 dråber tabasco, 3 dråber essens af papegøjeånde, 5 cl ahornsirup)

Denne drik gør at indtageren får en voldsom lyst til at fortælle om alt der falder dem ind. De har intet filter, og tier ikke stille før tiden er gået.
Varighed: 5 min.

  • Grethes glemsomhed – (1 knivspids pulveriseret bulmeurt, udtræk af en grøn kartoffel, 5 cl demineraliseret vand)

Denne drik gør at indtageren glemmer alt hvad der er sket de sidste 15 minutter.
Varighed: Permanent.

Hemmelige opskrifter

  • Bartons usynlighedseliksir

Denne drik gør indtageren og alt hvad den har på, usynlig.
Varighed: 5 min.

  • Morpheus’ søvn
    (Henvend dig til en spilleder før drikken sættes i spil.)

Denne drik gør at indtageren falder i søvn øjeblikkeligt efter indtagelse, og får et drømmesyn. De kan ikke vækkes før de har set synet til ende.
Varighed: Til synet er ovre (~5 minutter)

  • Vanviddets rus

Denne drik gør at indtageren tror at de er uovervindelige. De bliver ramt af en vanvidsrus, og aggressive handlinger i dette stadie er ikke uhørte.
Varighed: 10 minutter.